Parodontose (dyb tandkødsbetændelse)

Når man ikke får børstet tænderne grundigt og brugt tandtråd, så får bakterierne frit spil. De nedbryder i første omgang tandkødet omkring tanden (gingivitis), men på sigt nedbryder de også knoglen, som tanden sidder fast i (parodontose), og derved bliver tanden løs med tiden. Cirka halvdelen af den voksne befolkning lider af parodontose, og hos ca. 10% er det så slemt, at det medfører løse tænder.

Begyndende parodontose viser sig ved, at tandkødet bliver ømt og bløder, når man børster det. Man kan også opleve dårlig ånde. Rygere opdager som regel parodontose senere, da rygning sammentrækker blodkarrene, så den karakteristiske blødning fra tandkødet kan udeblive. Det er derfor vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen, så en parodontose kan blive opdaget tidligt.

Hvis tandlægen eller tandplejeren opdager parodontose, vil man først fastslå graden af parodontose bl.a. ved at måle tandkødslommerne. Når man har disse mål renses lommerne i dybden. I de dybe tandkødslommer er det kun tandlægen eller tandplejeren, der kan rense det i bund. Man kan som patient ikke selv rense dybt. Men når bunden af lommerne er renset, skal patienten sørge for omhyggeligt at rense tandkødet med børste, tandtråd, tandstikker, flaskerenser. Dette er for at undgå, at der vokser bakterier og tandsten ned i lommen igen.

De fleste parodontosepatienter skal have tandkødslommerne renset hver 3. eller 4. måned på klinikken.

Nogle gange kan man med fordel foretage en parodontoseoperation. Spørg tandlægen eller tandplejeren til råds.

Når betændelsen har ødelagt knoglen, kan den ikke gendannes naturligt, men det er yderst vigtigt, at behandle parodontosen for at undgå yderligere knogletab. Dermed har tanden bedre chancer for at blive bevaret.